Home

Sidste nye rejsebrev

Læs tidligere rejsebreve her

Carmen bugten, Cebu

Rejsebrev den 2. juni 2017


Anaconda har nu ligget til ankers i Carmen bugten nord for Cebu, Philippinerne i et år.
Dengang kom vi sejlende med Nordhavnen på slæb fra Coron. Laura og jeg havde besluttet, at der skulle ske noget andet end at sejle med gaster.

Med en god vens hjælp købte vi Nordhavnen i Coron området og fik den slæbt 300 sømil herover på værftet. Siden da har vi arbejdet på båden for at sætte den i stand. Vi har boet på Anaconda hele tiden og haft nogle småture for at slappe lidt af imellem alle strabadserne. Samtidig har Anaconda været til salg lige siden, for vi belsuttede hurtigt, at Nordhavnen skulle blive vores fremtidige hjem.
Der har været få henvendelser, men intet er sket. Prisen er blevet reduceret ned til 130.000 dollar, men samtidig har vi taget alt udstyret væk, så som dykker grejet med kompressor, al vandsportsudstyret, generatoren gummibåden og flere andre ting.

På Nordhavnen er der blevet udskiftet adskillige skotter rundt i båden efter vandskader, især ved vinduer og nede i højde med motorrummet. Sidste år, da vi var på besøg i Danmark, fik vi fat i teakfiner og med det har vi restaureret alle steder, der var vandskader. Der er blevet slebet og lakeret i hundredevis eller tusindevis af timer og det er ikke slut, men vi kan efterhånden se en ende på det. Vi har en Philippinsk tømrer/bådebygger ansat. Han er unik dygtig og arbejder hver uge 50 timer for 15 kr i timen. Det er en høj timeløn, for gennemsnittet ligger på det halve. Men han er pengene værd og vi kan stole på ham.
I næste uge kan vi dreje nøglen på Hovedmotoren og starte den op. Det har været en lang process med at skaffe reservedele fra USA og få fabrikeret diverse emner specielt til denne motor. Men alt er på plads nu. Vi har allerede startet motoren oppe på land, men kun kort for at se om det hele virkede.
Nu er jeg i gang med ledningsnet og fuel lines i motorrummet. Yanmar -hjælpemotoren - står på land og har også været startet, men der mangler et par reservedele til gearboksen, inden vi kan lægge den ned. De skal hentes i dag i Cebu City.
Jeg har sløjfet det ene baderum ved MASTER Cabin og i stedet lavet et stort herligt værksted med direkte adgang til motorrummet. Motorrummet er kæmpe stort. Foroverbøjet kan man gå hele vejen rundt om hovedmotorten og generator og hjælpemotor og der er masser af stuverum og plads til watermaker og andet. Men sikke et kæmpe arbejde at sætte det hele i stand. Der mangler meget elektrisk endnu, men det er det "sjove" der er tilbage.
Hele dørk arealet i båden er teak med ilagte hvide nodder. Nodderne var mange steder beskadiget, så vi har fræset det hele top og lagt "Teakdecking" ned og lakeret det hele med mat lak, så nu står det rigtig flot. Styrehus/cockpit er færdig lakeret og snart skal vi i gang med at montere alt elektrisk, der har været afmonteret samt al andet udstyr. Alle lofter er blevet renoveret med ny beklædning. Ekstra luge er monteret lige over rorgængerens plads og cockpittaget er blevet udviddet en halv meter ud til siderne, så det ikke regner ind ad skydedørene. Pantryet er i gang med at blive lakeret, så salonnen står for tur næste gang.
På fordækket er der lavet fundament til masten, en 11 meter mast med alt udstyr. Under dækket er der lavet mastestøtte med en teakprofil, der går helt ned til kølområdet og der er lagt flere hundrede kilo jernballast ned for at kompensere for masten. Der mangler yderligere omkring 500 kilo. De bliver lagt ned, hvor den gamle 400 liter vandtank lå. Tanken er skåret op, da den var gennemhullet af tæringer. Vi har vand nok i den eksisterende 800 liter vandtank i forskibet. På fordækket er Maxwel ankerspillet blevet renoveret og dækket er blevet forstærket ved klamperne, hvor vand var trængt ned og ødelagt balsatræet. Desuden monterer vi en ankerluge ned til kæderummet. I stævnen monterer vi et bovspryd, der vil forlænge genuaens fortrekant med en god meter.

Vi håber, at kunne sejle hefrfra i løbet af sommeren og begynde æventyret igen. Vi vil så arbejde videre ind imellem sejlturene. Nordhavnen bliver registreret i Danmark hos FTLF småbåds register. Den blev taget ud af det Philippinske register sidste år. Jeg har meldt fraflytgning på folkeregistret til Philippinerne og kan modtage min pension herude. En fordel er, at efter to år med bopæl på båden, så kan den told- og momsfrit indføres til Danmark som flyttegods.

Den triste hændelse med Amazing, der brændte lige ved siden af os, har taget på os alle, især ejeren Kim Block Jacobsen.
Det var en voldsom hændelse. Branden opstod lige over middag lørdag den 6. maj og hurtigt stod båden i lys lue med sort røg over himlen. Vi blev opmærksom på branden, da vi hørte nogle kæmpe eksplosioner og vi så alle de philipinske arbejdere kravlede op på tagene for at se hvad der skete. Vi ræsede ud til ankerpladsen, som ikke er synlig inde fra værftet, i vores dinghy og på vej derud blev vi klar over, at det var en af bådene, der brændte. Amazing stod i høje flammer og der lød eksplosioner hele tiden. Især dykkerflaskerne. Sikkerheds ventilerne på nogle af de 16 dykkerflasker på dækket virkede ikke, så når de blev tilstrækkelig varme, eksploderede de med kæmpe brag som en granat var landet på båden. Metaldele og dykkerflasker blev slynget op i luften og de nærliggende både var i fare.
Da branden opstod, var det en philippinsk arbejder, Lito, der så det inde fra Yachtklubben og han fik en tysk sejler til at sejle sig derud i hans dinghy. Amazing var fortøjet på siden af Wow, Kims anden båd.
Lito sprang ombord og fik Amazings fortøjninger løsnet, så den kunne drive væk. Imens han var ombord, var ilden allerede så kraftig, at masten kollapsede og faldt i vandet på styrbord side. Bunden af masten var smeltet. Det gjorde, at Amazing ikke drev væk mere, da masten havde fat i havbunden.
Wow
blev reddet, kun med meget lidt skade på solsejlet.

Lito
var helten og han slap med mindre forbrændinger og var heldig han ikke blev ramt af dele fra eksplosionerne.

Amazing
var nu meget tæt på en australsk katamaran, Shalimar. Laura og jeg ræsede rundt og skubbede de nærliggende både væk og fik Shalimar gjort fast med en lang line, væk fra branden. Men det var ikke nok, så Laura og vores tyske mekaniker Gunther, fik startet motoren og sejlet den væk til en anden ankerplads.
Ejeren af Shalimar var på udflugt, men vi kunne ringe til ham og han fortalte hvor nøglen var.
Jeg fik manøvreret Anaconda væk fra fareområdet og vi fik skubbet Wow længere væk.

Voldsom hændelse, der varede hele dagen og først om aftenen, da branden var ved at uddø, kom Kim tilbage fra Manila, hvor han havde været på indkøb. Kåre, skipperen på Wow, dykkede og fik blokkeret alle skrog gennemføringerne med klude, så Amazing ikke sank i løbet af natten. Vi forsøgte hele aftenen at smide vand ind ad koøjerne for at slukke det sidste, men det var umuligt. Vi fik samlet 6 ildslukkere og fyrede dem af ind af koøjerne, men det var kun få sekunder, så brandte det hele igen.

Den Philippinske Coastguard kom til stede med tre mand i en speedbåd, men gjorde intet.
Der er intet brandslukningsfartøj i hele dette område, hvor der arbejdes og svejses på store og små fragtskibe.

Dagen efter fik vi det hele slukket og konstaterede, at 400 liter diesel havde givet næring til ilden hele natten. Masten kappede vi med wirecutter, men fik den sikret med fendere, så den ikke sank. 6 meter af bunden var smeltet, men de sidste 11 meter i toppen var uskadt og det var det eneste, der var tilbage efter branden. Båden blev derefter transporteret ind i værfthavnen og masten ligeledes. Kim og hans kæreste Juv, havde mistet alt de ejede på båden, der ikke var forsikret, så de var begge meget triste.

Forfærdelig hændelse, en sejlers mareridt.


Amazing under fire

 


Amazing after the fire

 

Da hændelsen havde lagt sig nogle dage, besluttede Kim at genopbygge Amazings skrog som en motor- dykkerbåd.
Allerede om mandagen var der folk i gang med at udrense båden for resterne af branden og vores smed "Alex" gik i gang med at skære dækket væk. Der var "kratere" i dækket efter dykkerflaske eksplosionerne og et sted var lønningen "lagt ned". Det lignede et luftangreb.

Amazings "gamle" gaster havde lavet en indsamling i Danmark for at hjælpe Kim og det var han meget rørt over og det var på grund af dette, Kim besluttede at genopbygge Amazing.

En ulykke kommer aldrig alene, siger man. Wow skulle af sted med nye gaster, men kom dagen efter tilbage med motorproblemer. Motoren var "stået af", så Gunter, Kåre og Kim arbejdede en uge på Wow for at få den ud at sejle så hurtigt som muligt. I mellemtiden var de nyankomne gaster ombord på Orbit, Kims bror Kenns båd og på en anden båd, New Moon, så de kunne komme ud på deres eventyr.
Efter en uge var Wow af sted igen, på vej mod Coron.

Wow var kommer hertil på grund af gearkasse problemer. Gearkassen var slidt op. Kim og jeg lavede en aftale.
Kim fik min reserve gearkasse, en ZF-Hurth, fik den tilpasset Wow og kunne sejle videre med den. I stedet fik jeg resten af Amazings mast, som jeg kunne bruge til Nordhavnen, selv om den var blevet afkortet.

Vi er blevet noget trætte af at ligge her. Cementfabrikken ved siden af støver forfærdeligt, især de kæmpe pramme, der kommer ind lige ved siden af og losser råmateriale til cement fabrikationen.
Uvist af hvilken grund er det store skibvæfts reparationsliste af fragtbåde gået ned, så der er vild opstand imellem sejlerne. Værftet har meddelt, at de nu vil opkræve gebyr for at ankre ude i bugten og de forsøger at hæve de to Marinaers gebyr med 50%. Hvis noget af dette kommer i gang, så sejler vi herfra og finder et andet sted at ligge.
Vi har imidlertid alle besluttet, at vi ikke vil betale for at ankre ude i bugten og heller ikke acceptere en stigning i Marina udgifterne.
Vi betaler 6000 peso, eller kr. 900,- om måneden for at ligge på værftet.

Vi har talt om at få Anaconda ud at sejle igen i stedet for at den bare ligger hen. Vi kan flytte over på Nordhavnen og forsøge at finde en skipper, der vil sejle med Anaconda og tage gaster med, evt. sejle sammen rundt til dykkerstederne.

Hvis der er nogle, der læser dette, der kender en interesseret skipper, så er vi klar til en aftale.
Skipperen skal være rutineret sejler og dykker, gerne dykker instruktør.

Urolighederne om terroristerne Abu Sayaf og andre, er begrænset til den sydlige ø, Mindanao. Alt er roligt her hvor vi er.
Afstanden er at sammenligne, hvis der var uroligheder i Nordfrankrig i forhold til Danmark.

Mange sommerhilsner fra
Jan og Laura på Anaconda



.
.. Skriv en hilsen i gæstebogen ...


Home